Skip til hovedindholdet
En flok studerende iført grå "Campus Kolding Løb" T-shirts står samlet foran målstregen og kigger mod kameraet.

Campus Kolding Løbet

Halvmaraton arrangeret af 2 studerende

Mads Munk Skovsby og Kristian Tarillon fra IBA Erhvervsakademi Kolding arrangerede Campus Kolding Løbet med midler fra Campus Kolding!

Søndag d. 9. juni blev maratonsæsonen officielt skudt i gang i Campusområdet med Campus Kolding Løbet. Løbet blev udtænkt og arrangeret af studerende i samarbejde med studenterforeningen Campus Sport og med støtte fra Campus Koldings Campuspulje.

Mads og Kristian stod selv for koordinering, markedsføring og kontakt med samarbejdspartnere og sponsorater.

Har du også en god idé til et arrangement, workshop, mødested eller noget helt fjerde? Så kan du selv søge om op til 5.000 kr. fra Campuspuljen!

Gratis arrangement for studerende

Hele 68 studerende fra Koldings 4 videregående uddannelsesinstitutioner tilmeldte sig henholdsvis 4 distancer: 2 km, 5 km, 10 km og 21 km.

Det blev til en festdag med heppekor, DJ-musik, præmieoverrækkelse og god stemning – på trods af en regnfuld eftermiddag!

Se et sneak peek af dagens herligheder her.

En drøm blev til virkelighed

Mads og Kristian tiltænkte oprindeligt Campus Kolding Løbet som værende et afbræk fra eksamensperioden.

“De fleste studerende er travlt optaget af deres eksaminer, men det er vigtigt med en pause, hvor man kan bevæge kroppen og tænke på noget andet,” siger Kristian.

Mads tilføjer: “Vi har begge haft et ønske om at deltage i et halvmaraton, men på et SU-budget fandt vi hurtigt ud af, at deltagergebyrerne var for høje. Derfor besluttede vi at organisere vores eget løb med gratis deltagelse og mulighed for pause fra eksaminerne.”

De to drenge fik dog ikke selv muligheden for at deltage i halvmaratonet, da de var travlt optaget af dagens forberedelser, men de håber begge, at løbet bliver et fast arrangement i samarbejde med Campus Sport.

Mads (venstre) og Kristian (højre) står med armene omkring hinanden og kigger smilende mod kamerat.
To unge mænd iført Campus Kolding Løbets træ-medaljer står på et podium og smiler mod kameraet sammen med 3 andre.Campus Kolding medalje.3 unge kvinder smiler og vinker, imens de løber over målstregen.