Skip til hovedindholdet
En flok unge mennesker træner med udstyr

Campus Sport

Bliv en del af fællesskabet med Campus Sport

Campus Sport tilbyder foreningsdrevne aktiviteter for studerende bosat i Kolding.

Er du til bevægelse, aktivitet og fællesskab tæt på Campus? Så er Campus Sport stedet for dig!

Campus Sport er en studenterdrevet forening som tilbyder et stort udvalg af sjove ugentlige aktiviteter for studerende i Kolding. Alle medlemmer betaler et grundkontingent på 25 kr. halvårligt, som giver en række rabatter/fordele til studerende i Kolding. Læs mere her.

Campus Sport har allerede opstartet et stort valg af aktiviteter, men der startes nye aktiviteter hele tiden, så hold godt øje med deres Instagram!

Bliv en del af bestyrelsen!

Campus Sport leder altid efter nye bestyrelsesmedlemmer, som kan være med til at forme foreningen.

Ligger du inde med en genial idé til den næste aktivitet? Eller har du måske en marketingskoordinator gemt i dig? Så kontakt Kristian Bonde på kriso@kolding.dk.

Bestyrelsen består på nuværende tidspunkt af én repræsentant fra hver videregående uddannelsesinstitution med støtte fra Kolding Kommune.

Folk til Campus Fair hører om Campus Sport

Campus Sport aktiviteter

Dans – Mandage kl. 16.30-18.00
Udtryk dig kreativt gennem kroppens bevægelser, imens du bliver instrueret i datidens fedeste moves.
Lokation: Multisalen/Drama, UC SYD, Universitetsparken 2
Pris: 300 kr. halvårligt eller 500 kr. for et år.

Badminton – Tirsdage kl. 16.00 – 17.30
Vi mødes og spiller, hygger os og har det sjovt. Der er intet krav om, at du har spillet før. Alle kan være med. De første 2 træninger er gratis. Så kom og prøv! Tilmelding sker gennem hjemmesiden.
Lokation: Multisalen, UC SYD, Universitetsparken 2
Pris: 200 kr. halvårligt

Saunagus – Tirsdage kl. 20.00-22.00
Tag en kold dukkert i Slotssøbadet og hop derefter direkte ind i den varme saunagus, der er åben fra kl. 20. What’s not to like?
Lokation: Slotsøbadet, Hospitalsgade 16
Pris: 125 kr. + 45 kr. pr. gang.
Tilmelding: først til mølle-princippet ved at skrive til Kristian Bonde på kriso@kolding.dk.

Fodbold – Onsdage kl. 16.00-17.30
Drible dig frem til målstregen med de retter teknikker og momentum, og forestil dig publikummet heppe dig på, imens du bliver instrueret i sparkevinkler og så meget mere!
Lokation: Autocentralen Park, Marcus Alle 30
Pris: 350 kr. for et år.

Prøv træningscontaineren

Er du mere til traditionel træning med løse vægte og diverse udstyr, der træner hele kroppen, kan du få adgang til træningscontainere fyldt med udstyr tæt på Campusområdet.

Du kan få adgang ved at bestille en personlig kode, der efterfølgende skal indtastes i en digital hængelås.

Bestil din kode for at få adgang til træningscontaineren

Træningscontaineren er placeret ved pladsen foran SDU Kolding.

Ung mand træner
Unge mennesker spiller volleyballunge mennesker træner kickboxingEn flok unge mennesker iført træningstøj tager et fælles billede.