Designskolen Kolding
Designskolen Kolding uddanner designere på kandidat- og bachelorniveau inden for følgende fagområder:
accessory design
beklædningsdesign
industrielt design
kommunikationsdesign
tekstildesign
På kandidatuddannelsen tager man afsæt i fagligheden fra sin bacheloruddannelse, og sammen med sit valg af fagområde vælger man imellem 3 tematiske fokusområder:
Bæredygtighed og design (Design for Planet)
Leg og design (Design for Play)
Socialt design (Design for People)
Fokusområderne er en unik mulighed for at koble og udvikle sit fagområde og sin læring til emner og brancher, som man brænder for og ser sig selv bidrage til i fremtiden. Designskolen Kolding bygger på den danske designtradition og sætter fokus på design, som er meningsfyldt og kan være med til at forandre verden.
Skolen stiller gode værkstedforhold til rådighed, hvor man som studerende kan arbejde med materialer 1:1. Omkring 350 aktive studerende, herunder også ph.d.-studerende, har deres daglige gang på skolen, og hvert år optages ca. 90 nye studerende. Skolen adskiller sig fra traditionelle universiteter ved at have en optagelsesproces, hvor ansøgernes egnethed og talent vurderes individuelt. Skolen udfolder og værner om talentet – og udfordrer det ved at lære de studerende at reflektere over deres egen proces samt lære dem at samarbejde om konkrete opgaver, ofte i samspil med erhvervslivet. Og skolens liste over samarbejdspartnere er lang. Den tæller både små og store virksomheder, herunder Lego Foundation, samt en række kommuner, regioner og organisationer. Designskolen Kolding samarbejder desuden med danske og internationale universiteter og designinstitutioner.
Du kan læse mere om skolen og om, hvordan du søger optagelse på designskolenkolding.dk.
Kontakt
Tlf: 76 30 11 00
E-mail: dk@designskolenkolding.dk