Kom til Åbent Hus på Koldings videregående uddannelser

Created: 14. december 2022

Det kan være svært at vælge uddannelse, og mulighederne er mange. Derfor kan det være en god idé at tage til Åbent Hus, hvor du kan møde eksperter inden for studievejledning, optag, karriererådgivning, udveksling og ikke mindst møde de studerende.  

I Kolding holder vi fælles Åbent Hus lørdag den 25. februar. Kig forbi, sug til dig, bliv klogere, spørg løs om de forskellige uddannelser og oplev stemningen i Campus Kolding. 

Kolding har et helt unikt campusområde, hvor alle vores videregående uddannelsessteder ligger indenfor en radius af 150 meter. Den 25. februar har du derfor mulighed for at besøge alle 4 uddannelsesinstitutioner. 

Åbent Hus-arrangementer

  • UC SYD Kolding, kl. 12.00-15.00. Læs mere her

  • SDU - Syddansk Universitet Kolding, kl. 12.00-15.00. Læs mere her

  • IBA Erhvervsakademi Kolding, kl. 10.00-14.00. Læs mere her

  • Designskolen Kolding, kl. 12.00-15.00. Designskolen Kolding holder Åbent Hus den 8. februar og den 25. februar. Læs mere her

Mød Campus Kolding

Du kan møde Campus Kolding til Åbent Hus på alle uddannelsesstederne. Her kan du bl.a. høre om vores studieboliger og boliggaranti. Du har også mulighed for at komme ud og se 4 forskellige studieboliger, som alle er i gåafstand fra uddannelsesstederne.