Transparent
Slotskampen 24 vindere

Slotskampen

Oprettet 12 marts 2025

#events

Slotskampen 2025

Kom med til Koldings største høvdingeboldturnering, hvor studerende dyster mod hinanden om præmier, håndretten og Slotspokalen!

Fredag d. 9. maj kl. 15 går det løs foran SDU Kolding, hvor studerende fra UC SYD, IBA, Designskolen og SDU dyster om håneretten, æren og den eftertragtede Slotspokal!

Der er undervisningsfri fra kl. 14.00, så du kan skifte bøgerne ud med sjov, spas og samvær på tværs af institutioner og studier!

Igen i år har du fornøjelsen af at opleve dragqueen og høvdingeboldentusiast Mizz Privileze, når hun guider dig gennem dagens kampe og fyrer op for et spektakulært halftime-show!

Hold dig opdateret på Slotskampen 25 Facebookbegivenheden!

Vær med - på eller udenfor banen

Slotskampen har noget for alle! Uanset om du vil kæmpe med i høvdingeboldturneringen, være en del af et heppekor eller bare nyde festen på pladsen, så er der masser af sjov.

Dagen byder på DJ-musik, underholdning, et spektakulært halftime-show med dragqueen Mizz Privileze, masser af sjove aktiviteter og konkurrencer – og 1 times GRATIS fadøl!

Kom og vær med til den største fest i Campus!

Tilmelding for hold: 2. april - 2. maj

Vi åbner for tilmeldingen d. 2. april. Pladserne er begrænsede og fordeles efter først-til-mølle – så vær klar, når tilmeldingen åbner, hvis du vil sikre dig en plads!

Når tilmeldingen åbner, skal spillerne være klar med et holdnavn, vælge et udklædningstema, lave et fedt kampråb og fortælle om jeres styrker og svagheder. Derudover skal I uploade et holdbillede. Så laver vi et spillekort, som vi deler på vores sociale medier, så alle kan gætte på, hvilket hold der ender med at løbe med sejren!

Slotskampen 24 vindereSlotskampen 24 stemningSlotskampen 24 høvdingeboldSlotskampen 24 glimmerSlotskampen 24 Mizz PrivilezeSlotskampen 24 bæredygtig madSlotskampen 24 catwalkSlotskampen 24 stemningSlotskampen 24 stemning