Transparent
Tobias

Oprettet 18 december 2024

#fremtid#studieliv#frivillighed#netværk

Freelance som studiearbejde

Mød Tobias Rober Jakobsen, som laver freelance lydteknik i sin fritid

For mange studerende starter deres karriere allerede under deres uddannelse. Det kan være gennem praktik, studiejob eller endda freelance.

Campus Kolding har interviewet Tobias, der studerer på Sonic College lyduddannelsen på UC SYD. Tobias deler hans erfaringer som tilflytter, samt hvordan han bruger sit netværk og uddannelse til freelancearbejde i sin fritid.

Se interviewet og læs den fulde webartikel nedenunder.

“Det er vildt fedt, hvordan netværk åbenbart er en ting.”
Fortæl os om dit studie

Jeg kommer oprindeligt fra København, og så flyttede jeg til Kolding pga. lyddesignuddannelsen her på Sonic College (UC SYD). Jeg elsker mit studie, det er sindssygt spændende. Der er virkelig mange muligheder og plads til at specialisere sig i mange forskellige ting. Og vi har adgang til skolen 24/7, så der er virkelig kultur for at være på skolen. Der er lidt et fælles forum, der trækker os tættere på hinanden, som jeg ikke har oplevet før.

Det er sindssygt fedt at være på skolen.

Hvordan har du oplevet Kolding som tilflytter?

Det har været hårdt at skulle starte på uddannelse og flytte til en ny by, hvor man ikke kender nogen. Det har faktisk været ret fedt at kunne ”starte forfra” og genopfinde sin egen personlighed. Man savner selvfølgelig sin familie og venner derhjemme, men det har faktisk været ret fedt.

Når man starter på sin uddannelse, så er der mange muligheder. Der er f.eks. KONTUR studiestartsfestival og mange andre ting. Så der er sindssygt meget, man kan lave, lige når man starter. Det hjælper virkelig meget med at skabe sociale bånd til andre.

Har du nogle råd til andre tilflyttere?

Altså bare hop med. Og så selvfølgelig vide hvornår du har din grænse og hvornår dit sociale batteri bliver tappet. Det er okay at sige nej, men prøv at tage ja-hatten på, følg med, og mød en masse nye mennesker. Det værste der kan ske er, at I ikke viber, og så kan I gå hver til sit. Så vær åben overfor folk og mød dem med et smil.

“Der er sindssygt meget, man kan lave, lige når man starter. ”
Hvad laver du i din fritid?

Jeg laver en del forskellige ting.

Hvis vi starter med sport, så kan jeg rigtig godt lide at træne. Det er pissefedt at være ude og træne, især i det gode vejr. Jeg er holdtræner for Campus Sports’ træningscontainere hver torsdag, hvor vi træner styrketræning. Det er offentligt, gratis og du kan lave alt muligt.

Jeg arbejder en del med livelyd, hvor jeg laver freelance med liveteknik til koncerter. Jeg er husteknikker hos JazzHouse, arbejder hos Ewii House, er frivillig ved Godset, arbejder ved Kolding Egnsteater med kulisserne, og så laver jeg teknik hos Knuds Dance Hall.

Jeg har også lavet en del lydkunst bl.a. til Trapholts Nanna Ditzel-udstilling, Kolding Kommunes Nytårskur og Designskolens Julebazar. Lige nu er jeg faktisk i gang med et projekt, som jeg fik gennem JazzHouse, hvor jeg skal lave interaktiv lydkunst til børn. Og så skal jeg med til Roskilde Festival, som en del af Sonic, men jeg er ikke helt sikker på hvordan det bliver endnu.

Det er vigtigt for mig at lave noget, som jeg synes er fedt og studierelevant.

Tobias
Hvad er det fedeste, du har lavet som freelancer?

Noget af det vildeste jeg har lavet som freelancer, indtil videre, er Trapholt-projektet, hvor jeg lavede lyd til Nanna Ditzel. Det hele startede med, at jeg lavede noget til Designskolens Julebazar, og så var der en fra kommunen som spurgte, om jeg ikke ville lave noget lignende til deres nytårskur her i Kolding Kommune. Og så blev jeg bagefter kontaktet af kunstmuseum Trapholt om en lydinstallation til deres Nanna Ditzel-udstilling. Det er jo vildt fedt, hvordan netværk åbenbart er en ting.

Men hvordan lyder Nanna Ditzel? Det er jo møbler, hun laver, det er jo ikke lyd. Der gik vi meget ind i det organiske og naturen og at alt svinger med en frekvens. Det var som om, at hele udstillingen kom til live på en helt ny måde. Og følelsen af at gøre folk glade, røre andre mennesker og den der ”instant reward” har været virkelig fed for mig og noget, jeg ikke havde tænkt over før.

Der er masser af muligheder. Lige pludselig kom jeg videre til noget og videre til noget andet, og så kom jeg videre til noget tredje. Og pludselig dannes der noget, du ikke vidste hvad var. Så opbygger du noget. Det er noget, som jeg ikke har oplevet før, og det er pisse fedt.

“Den der instant reward har været virkelig fed for mig og noget, jeg ikke havde tænkt over før.”
Hvad ser du dig selv lave i fremtiden?

Jeg vil gerne specialisere mig inden for medieproduktion inden for større liveproduktioner. Jeg drømmer lidt om sådan noget live X faktor. Lige nu vil jeg hellere have erfaring end penge, så jeg griber en masse forskellige muligheder.

Jeg er også frivillig til mange ting, f.eks. KOLD Festival, hvor vi arrangerede koncerter, søgte fonde, stillede udstyr op og meget mere.

Tobias
TobiasTobias Tobias