Afterstudy
Afterstudy – Fællesspisning & Drag bingo
Afterstudy er en hyggelig eftermiddag, hvor du kan se frem til et spicy, sjovt og underholdende dragshow!
Kom med, når Campus Kolding endnu engang inviterer byens studerende fra IBA, SDU, UC SYD og Designskolen Kolding til en fantastisk aften med dragbingo, præmier og lækker fællesspisning – alt sammen helt gratis! Sidste år blev alle pladserne taget på rekordtid, så du vil ikke misse det.
Afterstudy finder sted onsdag d. 21. oktober kl. 17.00 2026 ved SDU.
OBS: Tilmeldingen åbner mandag d. 19. oktober kl. 12.00.
Mere information følger – hold dig opdateret på begivenheden.
Tak for sidst!
I var endnu engang fantastiske og gjorde showet ekstra ikonisk!
Der var glitter, fest og farverige indslag, og musikbingo og fællesdans skabe den fedeste stemning hele aftenen.

Program
Kl. 16.30: Dørene åbner
Kom i god tid og hent din bingoplade og madbillet ved vores team. Vi står klar til at tage imod jer ved det runde bord i Atriet.
Kl. 17.00: Dragshow og musikbingo
Læn dig tilbage og nyd showet. Vi kan love for, at det bliver et uforglemmeligt show med lækre præmier.
Kl. 18.00: Fællesspisning
Byt din madbillet til noget lækker mad og nyd DJ-musikken
kl. 20.00: Afterparty ved Café Ubåden

Lathisya Adore
Du kan roligt glæde dig, når vi i år får besøg af den fabuløse og ikoniske dragqueen Lathisya Adore.
Lathisya er en garvet drag i miljøet, og hun har tilmed produceret sine egne shows i hele landet. Måske har du oplevet Lathisya blomstret på TV, radio og open mics med standup i Aarhus. Hun er nok mest kendt fra Charterfeber på Viaplay og hitsereien “far med fjerboa” på DR1 og “uden samtykke” på P3.
Vi kan love dig for, at det bliver en eftermiddag med humor, seriøsitet, glamour og høje hæle, når Lathisya indtager Campus Kolding.
Gå på opdagelse blandt billederne fra festligheder i 2025
Hvis du ser et billede, du gerne vil have sendt eller fjernet, så kontakt os på campus@kolding.dk.








